Bjerre Lokalarkiv byder alle medlemmer og interesserede velkommen til årets ordinære generalforsamling. Mødet finder sted i Bjerre Borgerhus, hvor bestyrelsen vil gennemgå årets aktiviteter og fremlægge regnskabet til godkendelse. Dagsordenen følger vedtægterne med valg af dirigent, bestyrelsens beretning, fremlæggelse af regnskab, indkomne forslag, fastsættelse af kontingent, valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, valg af revisor og eventuelt.
Medlemmer, der ønsker at stille forslag til dagsordenen, skal sende dem til bestyrelsen senest søndag den 20. januar via e-mail til bjerrelokalarkiv@gmail.com. Kontingent for 2025 kan indbetales på bankkonto 9570-13345422.
Historien om 7 flyverhelteEfter generalforsamlingen vil der være en pause med gratis kaffe og kage, hvorefter Anders Lund holder et foredrag om en bemærkelsesværdig hændelse fra 2. verdenskrig. Anders vil fortælle om et engelsk bombefly, der blev skudt ned nær Åstruplund den 27. august 1944. Flyet, der var på mission i Danzigbugten, styrtede ned på en mark tilhørende Anders Lunds familie. Alle syv ombordværende omkom.
Foredraget vil give indsigt i flyets historie, besætningen og de mange breve og oplevelser, Anders Lund har fået kendskab til fra de pårørende rundt om i verden. Det bliver en aften med både lokalhistorisk og personlig beretning.
Praktisk information
Dato: Mandag den 27. januar 2025
Tid: Kl. 19:00
Sted: Bjerre Lokalarkiv, Bjerre Borgerhus, Holmen 8A, Bjerre, 8783 Hornsyld
Entré: Fri entré
Målgruppe: Alle
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her