BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Har du lyst til at få en central rolle i at styrke den faglige understøttelse af vores dagtilbud og skoler, så har vi stillingen! Vi søger en leder, som både kan udvikle og nytænke måden vi løser opgaverne på, og er stærk i den daglige drift
I Hedensted Kommune samles pr. 1. august 2023 PPR, konsulenterne på skoleområdet og de udekørende pædagoger på dagtilbud i Tværfagligt Center for Læring og Trivsel med 53 medarbejdere. Det sker for at understøtte vores Børne- og Ungepolitik og arbejde konkret ind politikkens pejlemærker i et sammenhængende 0-18 års perspektiv.
Derfor søger vi en leder, der kan og vil være med til at skabe og udvikle rammerne for det nye center og dets medarbejdere. Du kommer til at bidrage til den faglige og organisatoriske udvikling af centeret, samtidig med at du sørger for en stabil drift og ledelse af centerets medarbejdere.
Derudover vil dine opgaver omhandle:
- Etablering og udvikling af det nye center i tæt samarbejde med medarbejdere og centrets øverste leder
- Personaleledelse for ca. 30 medarbejdere
- Faglig udvikling af de enkelte faggrupper i enheden samt på tværs af fagligheder
- Supervision af og sparring til centerets medarbejdere
- Ad hoc projektledelse
- Sikre samarbejde og koordinering på tværs af fagligheder - både på medarbejder- og ledelsesniveau
Du kan som en del af ledelsesteamet sammen med den øverste leder for centret, og i et tæt samarbejde med centrets teamkoordinatorer se frem til:
- At blive del af en organisation med en flad ledelsesstruktur og mulighed for at sætte aftryk, og hvor du bliver en aktiv part i udviklingen af indsatser og beslutningsprocesser
- En medarbejdergruppe, som brænder for deres opgaver, og er alsidige i deres kompetencer
- Et samlet Læringsområde, hvor vi er ambitiøse på børn- og ungeområdet og vil samarbejdet
- At blive en del af et nyt og samlende center, der bliver en central aktør i Læring
- At repræsentere Hedensted i tværkommunale sammenhænge på PPR området
Din profil
Du har en baggrund med erfaring fra PPR eller andre lign. understøttende organisationer og gerne en psykologuddannelse samt ledelseserfaring. Du har lyst til og mod på at arbejde i en organisation, som er under udvikling. Det falder dig naturligt at gå foran i forandringsprocesser, når en ny tværfaglig organisering skal etableres og en ny kultur skal skabes.
Derudover forventer vi:
* At du prioriterer personaleledelse tæt på
* At du ser samarbejde som en forudsætning for en god opgavehåndtering
* At du lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og er god til at give konstruktiv feedback
* At din tilgang er anerkendende, nysgerrig og samarbejdende
* At du er struktureret og har et godt overblik
* At du har blik for og kan drive gode og involverende processer
* At du vil være med til at prøve en masse nye tilgange, arbejdsformer og metoder af
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Der kan forhandles kvalifikations- og funktionsløn.
Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte leder af Tværfagligt Center for Læring og Trivsel, Søren Vig på tlf. 20 34 61 35
Mangler du information om jobbet? Så fortæl os det ved at klikke her
Ansøgning
Søg stillingen via det elektroniske ansøgningsskema, som findes på www.hedensted.dk/job
Ansøgningsfrist: 27. august 2023
Ansættelsessamtaler forventes gennemført: 1. samtale den 6. september og 2. samtale 13. september med forventet opstart 1. november 2023.
Om os
Kerneområdet Læring omfatter alle børn og unge, indtil de forlader folkeskolen, og består af: Børn og Familier, Dagtilbudsområdet, Skoleområdet, Sundhedspleje, Tandpleje, Ungdommens Uddannelsesvejledning, det nye Tværfaglige Center for Læring og Trivsel samt Administrationen.
Den fælles kerneopgave for Læring er: Sammen skaber vi bevægelse, så børn og unge i forpligtende fællesskaber udvikler sig til livsduelige og fremtidsparate mennesker.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hedensted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hedensted Kommune, Niels Espes Vej, 8722 Hedensted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.aplitrak.com/?adid=QWRtaW5IZWRlbnN0ZWQuODUyNTcuMTA2MTNAa21kLmFwbGl0cmFrLmNvbQ
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858703