Kærminde Plejehjem åbner endnu et hus, og derfor søger vi endnu en dygtig sygeplejerske kollega

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet

Vil du være med til at skabe de bedste rammer for vores borgere ramt af demens og deres pårørende?

Kærminde Plejehjem åbnede i april op for vores første skønne beboere, og allerede nu byder vi beboere velkommen i vores tredje hus.

Det allervigtigste for os er, at Kærminde er et dejligt sted både at bo og arbejde. Og for at kunne indfri det, har vi brug for en helt unik personalegruppe.

Alle vores nye kollegaer skal have en særlig plads i hjertet til mennesker med demens og deres pårørende, så vi sammen kan skabe de bedste rammer for dem.

Din profil

Vi søger en ny sygeplejerske - gerne med erfaring som centersygeplejerske på et plejehjem.

Hos os er der ikke noget "plejer", vi skal sammen tænke helt nyt, og du skal hjælpe med at skabe nye, gode arbejdsgange og strukturer på Kærminde.

På plejehjemmet vil du, sammen med din kollega, være forløbsansvarlig sygeplejerske for beboerne på både plejehjem og aflastningspladser.
Vi tror på, at en synlig og borgernær sygeplejerske er vigtig, for at sikre omsorgen og fagligheden helt ude på stuerne.
Vi håber, at du også ser værdien i at være med i plejen når det er relevant og muligt. På den måde sikre vi, at din viden og kompetencer bringes i spil hos beboerne og for kollegaerne, og at du opnår et indgående kendskab til beboerne og deres familier.

Forventninger til dig:

Det er afgørende, at du har et ønske om at arbejde med mennesker med demens. Det er vigtig for os at du som medarbejder føler dig klædt på til opgaven. Det har vi et fælles ansvar for at sikre det - både i starten med kursus både internt og eksternt og med løbende kompetenceudvikling.

Det vigtigste for os er at sammensætte en personalegruppe, hvor:

  • alle hjælper hinanden, uanset hvilken opgave man er ansat til at udføre.
  • vi altid har fokus på at skabe et værdigt liv for beboerne, med omsorg, faglighed og nærvær.
  • samarbejde og tillid til hinanden er afgørende for at sikre alle gode dage på arbejde. Vi lykkes kun sammen, når alle er med.

Derfor skal du vælge os

Om os:

Demenscenteret består af 60 nye flotte plejeboliger, fordelt på 6 huse med plads til 10 beboere i hver. Derudover er der 7 aflastningspladser, daghjem med plads til 12 borgere og et produktionskøkken. Demenskonsulenterne holder til på matriklen og er vores tætte sparringspartnere.
Målet er, at stedet bliver et Videnscenter for demens, hvor dygtige medarbejdere, med forskellig uddannelsesmæssig baggrund, vil sikre høj demensfaglig omsorg både i plejeboligerne, i daghjemmet, på aflastningspladserne og i de udekørende funktioner, som tjener borgerne i hele Kommunen.

Fra den 1. april 2023 åbnede vi 20 plejeboliger (to huse) samt 7 aflastningspladser.

Vi tror på, at en høj grad af demensfaglig viden er afgørende for at lykkes.

I Hedensted Kommune arbejder vi på demensområdet ud fra en 'personcentreret tilgang' og vi har en vision om at ingen skal stå alene med demens.

Vi glæder os alle på Kærminde til samarbejdet med dig !

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Der kan forhandles kvalifikations- og funktionsløn.

Hvis du vil vide mere

Vi har samlet mange af oplysningerne her i opslaget, men det har været svært at lave en beskrivelse, der dækker det hele.

Derfor er du naturligvis også meget velkommen til at kontakte teamleder Marianne Røjgaard på telefon 40 46 72 77 eller leder Katrine Grunnet på telefon 29 10 99 88.

Mangler du information om jobbet? Så fortæl os det ved at klikke her

Ansøgning

Stillingen er på 32 - 37 timer efter aftale.

Tiltrædelse: 1. august 2023.

Ansøgningsfrist: 26. juni 2023

Samtaler: Afholdes løbende

Vi glæder os rigtig meget til at læse din ansøgning!

De bedste hilsner

Marianne Røjgaard og Katrine Grunnet, teamleder og leder.

Om os

Værdierne i Hedensted Kommune er ansvar, dialog og udvikling.

Vi tager ansvar for opgaveløsningen til gavn for borgerne, vi gør det ved dialog med borgerne og kollegaer på tværs i organisationen, og vi ved, at vi hele tiden må udvikle os for at kunne lykkes. Det kræver nogle gange risikovillighed, og det er vi helt med på. I Hedensted Kommune arbejder vi i høj grad ud fra borgerperspektivet, hvor kerneopgaven for Social Omsorg er, at det enkelte menneske får omsorg, støtte og rådgivning, der gør at borgeren løbende udvikler sig til at kunne klare sig bedre og mere selv. Derfor arbejder vi ud fra 5 pejlemærker med borgerens oplevelse i centrum. Du finder pejlemærkerne her:

https://www.hedensted.dk/media/5163845/Pejlemaerker.pdf

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (32-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Hedensted Kommune, Niels Espes Vej, 8722 Hedensted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.aplitrak.com/?adid=QWRtaW5IZWRlbnN0ZWQuNjQxNzYuMTA2MTNAa21kLmFwbGl0cmFrLmNvbQ

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5852988

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet