Pædagog til Botilbud i Hornsyld søges

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet

Er det dig vi søger??

Har du lyst til at blive en del af et nyt, spændende team i Voksenhandicap i Hedensted Kommune, hvor målrettet kompetenceudvikling og det borgernære arbejde er i højsæde og hinandens forudsætninger?

Opgaven drejer sig om en ung mand med autisme, i et nyoprettet individuelt tilbud. Kendskab til autisme er ønskeligt, men ikke et krav. Det er derimod lysten og evnen til at lære mere.

Botilbuddet er oprettet pr. 14. juni 2021 og du skal, sammen med den daglige teamleder og 7 kollegaer, udvikle tilbuddet, så det matcher den unge mands behov og understøtter en udvikling mod trivsel. Der er tilknyttet tre andre borgere i tilbuddet, hvor der gives støtte. Botilbuddet ligger i Hornsyld by, 30 minutters kørsel fra Vejle og 15 minutters kørsel fra Horsens.

Opgaven kræver en meget koordineret og struktureret tilgang, som du skal kunne forpligte dig til at arbejde loyalt med. Den pædagogiske tilgang er forankret i en forståelse for, hvad autismen konkret betyder for den unge mand.

Autismekonsulent Dorthe Holck fra GoBetween og Neuropsykolog Anne-Mette Knudsen fra NeuroTeam er tilknyttet som sparringspartnere og supervisorer.

Stillingen er på 34 timer.

Din profil

  • Det er en selvfølge for dig at være interesseret i andre menneskers motivationer og perspektiver.
  • Du ser samarbejde som en forudsætning for at kunne løse kerneopgaven.
  • Skiftende arbejdstider - dag, aften og weekend passer fint i dit private liv.
  • Du er en super god kollega, der bidrager til et godt arbejdsmiljø.
  • Faglige refleksioner og fælles fokus er naturligt for dig.

Derfor skal du vælge os

  • Mulighed for samspil med en fantastisk ung mand, med masser af potentiale.
  • Samspil med engagerede forældre.
  • En unik mulighed for at arbejde i et fællesskab, med adgang til masser af viden om autisme og angst/OCD.
  • Ambitiøse kollegaer og ledelse, der insisterer på faglighed og fokus.
  • Arbejde i en kommune, der VIL det gode liv for borgerne.
  • Introprogram

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Der kan forhandles kvalifikations- og funktionsløn.

Vi indhenter straffeattest.

Hvis du vil vide mere

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til leder Klavs Thomsen Hansen på mobil 29 16 25 47 eller mail Klavs.T.hansen@hedensted.dk eller teamleder Tina Kjærulf på mobil 51 14 72 86 eller mail Tina.k.Pedersen@Hedensted.dk.

Mangler du information om jobbet? Så fortæl os det ved at klikke her

Ansøgning

Vi læser ansøgninger løbende - og indkalder løbende til samtale. Vi ønsker hurtig tiltrædelse, men venter gerne på den rigtige kollega. Når den rette kandidat er fundet, vil opslaget blive fjernet.

Om os

Voksenhandicap

Målgruppen er borgere over 18 år, med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Voksenhandicap dækker ni botilbud (ABL §105), Mestringsenheden, Ledsagerordningen, Kildebjerget Bo- og Beskæftigelsescenter (SEL §§ 84, 103, 107 og STU) samt Aktivitetscenter Fønix (SEL § 104). Der er i dag i alt 346 medarbejdere i Voksenhandicap.

Social Omsorg

Kerneopgaven for Social Omsorg er at støtte, vejlede og hjælpe, så borgeren kan klare sig bedst og mest muligt selv.

Voksenhandicap er en del af Social Omsorg, som derudover består af Senior Plejehjem, Sundhed, Rehab og Pleje, Velfærdsrådgivningen samt Stab & Udvikling.

Ligesom vi i Voksenhandicap arbejder med at skærpe identiteten om at være fælles om opgaven, er dette også et fokusområde på tværs af Social Omsorg. Vi arbejder ud fra fem politisk formulerede pejlemærker, som du kan se her:https://www.hedensted.dk/media/5163845/Pejlemaerker.pdf

Hedensted Kommune

Værdierne i Hedensted Kommune er ansvar, dialog og udvikling. Vi tager ansvar for opgaveløsningen til gavn for borgerne. Vi gør det i dialog med borgerne og kollegaer på tværs i organisationen og vi ved, at vi hele tiden må udvikle os for at kunne lykkes. Det kræver nogle gange risikovillighed - og det har vi mod og plads til.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hedensted Kommune, Niels Espes Vej, 8722 Hedensted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.aplitrak.com/?adid=QWRtaW5IZWRlbnN0ZWQuMDQzNjEuMTA2MTNAa21kLmFwbGl0cmFrLmNvbQ

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5891313

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet