Projektleder til el-tekniske projekter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en dygtig kollega til vores EL-afdeling

Vi mangler en kollega, som har god erfaring med opbygning af lavspændings el-forsyningstavler. Det er ikke så væsentligt, om du er elektriker, installatør, tavlemontør, ingeniør eller noget helt femte. Det vigtigste for os er, at du kommer med en god portion erfaring, og at du har lyst til at lære fra dig til dine andre kollegaer i vores el-afdeling.

Lige nu består afdelingen af en elektriker, en håndfuld tavlebyggere/-montører, en teknisk chef og en koordinator på projekter mellem udviklingsafdelingen og produktionen. Hele afdeling arbejder dagligt tæt for at få løst diverse opgaver, der gør, at vi kan levere høj kvalitet til vores kunder – til ordentlig tid. Vi har stort fokus på ladeløsninger og el-forsyning til el-biler, og vi har mange spændende projekter i blandt andet Danmark og Sverige.

Har du de rigtige kompetencer, og synes vi begge, at kemien er dér, så finder vi en plads til dig på holdet. Så ræk endelig ud til os, hvis du kan se dig selv som en del af teamet på den ene eller den anden måde. Vi er nysgerrige på at høre, hvordan netop du vil kunne bidrage til at udvikle Triarca.

 

Hvilke arbejdsopgaver får du?

Nogle eksempler på opgaver kunne være:

  • Projektleder på egne el-tekniske projekter
  • Sikrer at vi er på forkant med udviklingen inden for branchen, f.eks. via netværk med leverandører, kunder og testinstitutter
  • Bistå med faglig viden ved opbygning af el-systemer primært inden for lavspændings el-distribution
  • Sparring med kollegaer, der bygger og står for tavleproduktion
  • Montage af el-tavler i produktionsområdet
  • Løbende dialog med kollegaer i produktionen og i udviklingsafdelingen om processer.

 

Hvem er du?

Du er uddannet og har erfaring som eksempelvis elektriker, installatør, tavlemontør, ingeniør eller lignende, og du har gerne erfaring med opbygning af lavspændings el-forsyningstavler.

Har du derudover erfaring med standarderne 61439-1, 2, 3 ,5, og 7, er det en klar fordel.

Endvidere til at løfte denne opgave, er det vigtigt, at du som person er:

  • Udadvendt og i besiddelse af gode kommunikationsevner.
  • Detaljeorienteret med en hands-on-tilgang.
  • En teamplayer, der trives med at arbejde på tværs i organisationen.
  • Selvstændig og ikke bange for at tage ansvar.

Du kommunikerer effektivt og er kompetent på dansk. Derudover er det en fordel, hvis du også taler og skriver engelsk.

 

Hvem er vi?

Vi har sat digitalisering og den grønne omstilling øverst på agendaen og er stolte af, at bidrage til udviklingen af et mere bæredygtigt samfund. Vi er markedsleder og samarbejder med de største spillere/kunder i alle vores segmenter. Mulighederne er mange for at vokse hos og med os, så hvis du har en personlig ambition om at blive en af de bedste, og vil bidrage til en udvikling med fart på, så kan det være lige netop dig, vi mangler.

Vi udvikler, fremstiller og sælger udendørs el-forsyningsløsninger i lavspændingsnettet og kapslinger til udrulning af fibernet. Vores primære marked er Danmark og Norden, men har også et ben i det stærkt voksende tyske marked for fiberudrulning. Samtidig er der stor vækst i den del af forretningen, der leverer e-mobility og infrastruktur til el-biler.

 

Hvad tilbyder vi?

Vi har en uformel omgangstone, løfter i flok, og holder ofte hyggelige sociale arrangementer, som vores aktive personaleforening står for.  

Vi har også en formidabel kantine, som hver dag disker op med både lækker morgenmad og en sund og inspirerende frokost.

Derudover kan du se frem til:

  • Et spændende og udviklende job
  • Løn efter kvalifikationer
  • Tæt socialt bånd blandt kollegaer
  • Fleksible arbejdsvilkår

 

Hvad gør du nu?

Vi behøver ikke lange ansøgninger og CV’er – så start med at ringe til fabrikschef Ole Rense på tlf. 60 61 53 77 og tag en indledende snak. Hvis du alligevel foretrækker at sende os dit CV, så send en mail til Job@triarca.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Triarca A/S, Bjørnkærvej, 8783 Hornsyld

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6016519

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet