Sandblæser til nathold søges til Triarca A/S i Hornsyld

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af en arbejdsplads, hvor man bliver hørt og har høj grad af medindflydelse? Har grøn omstilling din interesse, og ønsker du at være en del af processen? Så er det lige dig, vi mangler til vores produktion i Triarca!

Vi er specialister i at lave løsninger til blandt andet el-distribution og fibernetværk. Vi mangler nogle grundige hænder til vores kompetente og professionelle produktionsafdeling, der er med til lave spændende produkter til den grønne omstilling i Norden.

Jobbet

Arbejdet består i overfladebehandling vha. sandblæsning af metalemner. Ydermere vil der være andre opgaver som klargøring af emner, oprydning, ophængning, mm.

Du er med til at sikre, at man får leveret det færdige produkt, så det er klar til montage. Alt arbejde udføres med stor præcision og altid efter best practice inden for faget.

I opstartsfasen vil du naturligvis modtage grundig introduktion til arbejdsopgaver og relevante systemer.

Vi lægger meget vægt på samarbejde, og vi løfter i flok.

Dig, som kandidat

Det er en vigtig faktor, at du kan arbejde selvstændigt, og at du ikke er bange for at tage fat eller blive beskidt. Du tager ansvar på arbejdspladsen, og du er ikke bleg for at spørge, hvis du er i tvivl. Vi forestiller os, at du har hænderne godt skruet på, og at du kan begå dig i et team med andre kollegaer fra både produktion, montage og lager.

Ydermere ser vi gerne, at du:

  • Er mødestabil.
  • Har en positiv og åben indstilling over for alle typer af opgaver.
  • Arbejder proaktivt og ser muligheder fremfor begrænsninger.
  • Har en naturlig tilgang til brug af håndværktøj.
  • Kan begå dig på dansk i skrift og tale.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med sandblæsning og/eller har arbejdet i en produktionsvirksomhed før, men det er ikke et krav.

Bliv en del af en stærk organisation

Du bliver ansat i en spændende virksomhed i vækst, som er kendt for at levere høj kvalitet. Arbejdspladsen er præget af samarbejde, et godt arbejdsmiljø og faglig stolthed.

Vi har en uformel omgangstone, løfter i flok og holder ofte hyggelige sociale arrangementer, som vores aktive personaleforening står for. 

Vi har også en formidabel kantine, som hver dag disker op med både lækker morgenmad og en sund og inspirerende frokost.

Det praktiske

Normal arbejdstid foregår som en 5 dages uge på nathold. Du skal dog være klar på, at der kan forekomme perioder med 3 dages uge. Dette afhænger af produktionens behov.

5 dages uge på nathold har arbejdstiderne: søndag kl. 22:45-06:00 og mandag til torsdag kl. 23:00-06:00.

3 dages uge på nathold har arbejdstiderne: mandag til onsdag kl. 20:00-06:30.

Arbejdslokation: Du vil få din daglige gang hos virksomheden i Hornsyld.

Løn: Efter gældende overenskomst.

Sådan ansøger du

Lyder denne mulighed som noget for dig? Send os endelig dit CV sammen med en kort ansøgning. Vi afholder samtaler løbende, og stopper processen, når den rette kandidat er fundet.

Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset køn og baggrund.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Virksomheden:

Triarca A/S er en af Skandinaviens førende producenter af højkvalitets kapslinger til el, kommunikation og fiber. Vores produkter er fremstillet i høj kvalitet og efter meget afstemte produktionsprocesser. En del af forklaringen bag Triarca's position som førende Skandinavisk leverandør er også fleksibilitet i farver og finish samt muligheden for at tilbyde valget imellem aluminium, galvaniseret plade og rustfrit stål.

Se mere på www.triarca.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Triarca A/S, Bjørnkærvej, 8783 Hornsyld

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5973415

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet