BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
SFO-leder til Hornsyld Skole
Brænder du for at være SFO leder og en del af ledelsen på en 0. - 6. klasseskole, hvor vi vægter fællesskabet og trivslen? Søger du en god skole med mulighed for at sætter dit præg, og hvor vi har ambitioner for eleverne; både fagligt og socialt? Vil du være kollega i et fantastisk kollegialt fællesskab, hvor vi passer på hinanden og vægter samarbejdet, så kunne det være dig, vi søger som SFO leder til Hornsyld Skole.
Om jobbet og opgaverneVi søger pr. 1. april 2024 eller efter aftale en uddannet pædagog til at varetage en fuldtidsstilling som SFO-leder af vores skønne SFO, men også timer i skoledelen enten i form af støtte eller undervisning.
Du vil indgå i et ledelsesteam sammen med skolelederen.
Vores forventninger til dig- At du kan lede og udvikle SFO'en sammen med det øvrige personale og skolens leder.
- At du er engageret og nyder at være aktiv sammen med børnene.
- At du er initiativrig og selvstændig.
- At du brænder for at være en del af et meningsfuldt og forpligtende fællesskab, hvor samarbejde er afgørende for såvel elevers som personalets trivsel.
- At du er nysgerrig og initiativrig og har lyst til at udvikle egen og SFO'ens/skolens praksis.
Hornsyld Skole er en 0. - 6. klasseskole, hvor vi vægter fællesskabet og nærheden. Vi er det naturlige skolevalg i lokalområdet Hornsyld med engagerede forældre og forældrebestyrelse. Vi har et godt samarbejde med lokalområdets foreninger og idrætsliv og ikke mindst har vi de skønneste elever med smil og glæde på læben.
Du kommer til at arbejde sammen med engagerede, dygtige og ambitiøse kollegaer, hvor du ikke vil komme til at stå alene. Vi er gode til at dele og udveksle viden og du vil opleve et godt sammenhold blandt lærere og pædagoger, hvor vi passer på hinanden.
Vi er en udviklingsorienteret skole med fokus på trivsel og læringsmiljøer. Vores fysiske rammer er opdaterede med god plads og muligheder for holddannelser og albuerum. Vi er optaget af at skabe gode lærings- og trivselsrum med højt til loftet, så der bliver plads til høj faglighed og trivsel for elever og personale.
Vi finder ud af tingene i fællesskab, så vi kan være stolte af det arbejde vi har og de resultater/faglige viden eleverne får med herfra.
Løn og ansættelsesvilkårLøn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Har du spørgsmål
Du er meget velkommen til at kontakte skoleleder Jesper Ryttov på tlf. 21 42 74 53 eller Jesper.Ryttov@Hedensted.dk.
Vi viser meget gerne skolen frem, så du kan mærke den gode stemning og nærkontakten med kollegaer og elever.
For at komme i betragtning skal ansøgningen sendes over jobportalen på Hedensted Kommunes hjemmeside.
Ansøgningsfrist er den 17. marts 2024.
Om osHornsyld Skole/SFO er en 0. - 6. klasse skole med ca. 140 elever. Vi ligger i et skønt lokalområde med stor forældreopbakning.
Skolen er en del af skolenetværket mellem de fire fødeskoler Hornsyld, Rårup, Stenderup og Stouby samt overbygningsskolen Skolen i Midten (SIM).
De fem skoler arbejder tæt sammen i netværk, hvor der er fokus på det faglige, det personlige og det sociale for vores elever.
Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn, men anser det for vigtigt, at barnet samtidig indgår i et forpligtende fællesskab. Vi værdsætter, at både tradition og fornyelse vægtes, at åbenhed og dialog fremmes, samt at børnene møder læringsmiljøer, der fremmer læring og sikrer faglighed således, at de bliver parate til uddannelse eller job.
SFO'en har et dygtigt og engageret team, som arbejder tæt sammen med resten af skolen, og vi prioriterer at give vores børn en sammenhængende og lærerig hverdag præget af tryghed, nærvær og varierede og gode aktiviteter og forløb.
Vi har et rigtig god samarbejde med områdets daginstitutioner, hvor vi arbejder meget med et fælles sprog omkring børnene. Vi har stor fokus på overgangen mellem daginstitution og skole, hvor vi bl.a. udveksler personale, således at overgangen bliver så god som mulig.
Du kan læse mere om os på skolens/SFO´ens hjemmeside: hornsyld-skole.aula.dk
Vi har en aktiv og udviklingsorienteret skolebestyrelse og god forældreopbakning og et god samarbejde mellem ledelse og personale.
Om jobbet og opgaverneVores forventninger til dig
Derfor skal du vælge os
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Har du spørgsmål
Ansøgning
Om os
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hedensted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hedensted Kommune, Nebsager Kirkevej, 9, 8783 Hornsyld
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6007038