Tandplejer til Hedensted Kommunale Tandpleje

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du uddannet tandplejer, og brænder du for at udvikle dig og arbejde med sundhedsfremme i et alsidigt job? Så kunne du være vores nye kollega.

Om jobbet og opgaverne

Vi søger en tandplejer til vores nye klinik i Hornsyld, med opstart den 1. juli 2024 eller hurtigst muligt derefter. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen - 1446 timer/år, med mulighed for en deltidsstilling. Tandplejen følger skolernes feriekalender, hvilket betyder ca. 10 ugers ferie/arbejdsfri perioder pr. år.

Hedensted Kommunale Tandpleje er en tandpleje med ca. 25 medarbejdere, der prioriterer samarbejde, uddelegering og høj faglig kvalitet. Vi tilbyder tandpleje til børn og unge fra 0 - 22 år, og arbejder også med omsorgstandpleje og socialtandpleje. Vi har egen tandreguleringsklinik.

Alle områder og afdelinger arbejder tæt sammen. Har du erfaring eller ønske om at prøve OR, specialtandpleje eller omsorg, er det også muligt, ud over børn og unge.

Vi arbejder efter principper fra den anerkendende tilgang samt den motiverende samtale, og lægger derfor vægt på evnen og lysten til at kommunikere med børn, unge og deres forældre samt voksentandplejepatienter og deres pårørende. Vores fokus er løbende at arbejde med at videreudvikle borgerinddragelse i vores behandlingsprincipper og en sundhedsfremmenge og forebyggende indsats.

Vores forventninger til dig

Vi søger en engageret tandplejer, der gerne vil udvikle sig, og interesserer sig bredt inden for de mangeartede opgaver i kommunal tandpleje. Det er vigtigt, at du både kan arbejde selvstændigt og indgå i teams, og at du har lyst til - og mod på at være med til at udvikle det sundhedsfremmende i tandplejen.

Derfor skal du vælge os

Vi tilbyder:

  • En stilling med spændende og varierende arbejdsopgaver.
  • Mulighed for at deltage i arbejdet med omsorgstandpleje, OR og socialtandpleje.
  • Tæt samarbejde, daglig sparring og videndeling med klinikassistenter, tandplejere, tandlæger og specialtandlæge.
Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Der indhentes reference og relevante straffeattester inden ansættelse.

Har du spørgsmål

For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte overtandlæge Camilla Nydam, tlf. 21 46 71 34.

Ansøgning

Ansøgningsfrist er den 2. juni 2024. I ansøgningen vedhæftes eksamensbevis, CV samt andre relevante bilag.

Vi indkalder løbende til samtaler, og når den rette kandidat er fundet, vil opslaget blive fjernet. 

Om os

Du kan læse mere om tandplejen på https://www.hedensted.dk/borger/sundhed-og-sygdom/tandplejen og på Tandplejens egen hjemmeside https://tandplejen.hedensted.dk/

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hedensted Kommune, Nørregade, 8, 8783 Hornsyld

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6040011

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet